Engel med jordforbindelse

Af Per Øvig Knudsen Denne bog ramte mig lige i hjertekulen, da jeg læste den. Forfatteren, som går på opdagelse i sin mors sygdomshistorie, ender undervejs på den rejse selv i en depression og psykose, og beskriver meget nøgternt hvad der sker i ham, da han har det værst. Og hvordan han er hinsides almindelig terapeutisk hjælp. Den gav mig en dyb forståelse af, hvorfor kærligheden alene ikke kunne hjælpe min elskede mand, og hvorfor jeg ikke kunne nå ham. Værd at læse for den, som gerne vil blive klogere på hvad psykisk sygdom kan indebære. Billede er af Per, taget dagen før han tog sit eget liv

Læseprøve fra kapitlet: Kropsforskrækkelsen I dag var der fokus på senfølger i nyhederne, rigtigt godt. For der er brug for at give alle os der kommer os efter kræft hjælp og vejledning. For 11 år siden fik jeg konstateret brystkræft, jeg kom godt igennem og er stadig i live. Men sidste år fik jeg en henvisning til sundhedsteamet i Aalborg Kommune, om noget andet. Vejlederen, jeg talte med, spottede meget hurtigt, at der, hvor skoen virkelig trykkede, havde med mine senfølger efter kræftbehandlingen at gøre. 10 år efter! De små akvareller her ved siden af illustrerer hvilken proces det satte i gang i mig. Jeg havde haft en oplevelse i systemet, som jeg ved, jeg langt fra er alene om. Kræftlægerne er dygtige og de er vildt gode til at tage sig af bivirkninger under behandlingen, men bagefter er fokus udelukkende på om kræften er væk eller på vej tilbage. Jeg underkender på ingen måder vigtigheden af det. Hvem vil ikke gerne være i dygtige og kompetente hænder på det område? Men i forhol

Jeg malede forpuppet i 2013, da jeg var ved at være ovre min kemo og mine strålebehandlinger for brystkræft. For mig er det et billede på en træt krop, men en som de onde kræfter er ved at forlade, så det er i mine øjne et håbsbillede. Andre får øje på noget meget voldsomt i det, som at jeg har malet min egen død. Det siger noget om, hvor meget der afhænger af øjnene der ser. Og også noget om, at når man deler sit billede med andre, så tilfører tolkningen ikke mere den der har malet det, men betragteren. Billedet hænger nu hos mig, lidt skjult i min entre, men det er stadig håb jeg ser, hver gang jeg kigger på det.

Jeg har elsket mumitroldenes univers fra jeg var barn, og allerede da været fascineret af Tove Jannsons fortælle- og tegneevne. Når jeg læser bogen 'Den ærlige bedrager' får jeg pludselig en forståelse for, hvorfor hun var så ærgerlig over at det var Mumitroldene, som hun blev kendt og anerkendt for. Den er fængslende fra første side, i sprog og handling. Jeg slugte den på én dag. Glæder mig til at rejse til Finland til september og gå lidt i denne fascinerende kvindes fodspor (Og ja, naturligvis skal jeg også til Tampere og besøge Mumi-museet) Filmen 'Tove' som lige nu kan streames fra DR, kan jeg i øvrigt også varmt anbefale. Hvilke andre finske forfattere skal jeg prøve at udforske?

At blive ramt af kræft sker for rigtig mange os, for mig skete det i påsken år 2013. Det blev starten på et år som forandrede meget for mig. LIge fra senfølger som jeg stadig slås med, til en dyb taknemmelighed over stadig at være her. Under forløbet gav jeg mig til at skrive en dagbog, som jeg offentliggjorde som blog. Mest for at hjælpe mig selv med at bearbejde og holde fokus, men da jeg opdagede at den også har givet andre en hel masse, gav det også lyst til at blive ved. Hele bloggen kan læses fra undersiden: Troldheksens cancerdagbog på min hjemmeside.